DEL 2 - Er en kalorie virkelig bare en kalorie?

Lidt om D-vitamin

IMG_5359

Hvor mange er syge lige pt.? Jeg kender mange. Og jeg har selv her lidt i sidste uge og i weekenden været ramt af noget så kedeligt som halsbetændelse. Jeg er ikke for at tage et par panodiler for at slå feberen ned. Men det er så også det. Resten klares med masser af te, og så det vilde vitamin- og mineral boost fra bl.a. VitaMaxD-vitaminer, C-vitaminer, Basica og MK olie shots.

Den seneste periode har også været helt vild. Meget arbejde og mange praktiske ting, jeg har skulle forholde mig til. Nyt lejemål, ny bog på vej, nye projekter, og nåå ja, så 2 piger derhjemme, en meget arbejde mand, julen og ja, I kender det sikkert.

Hvis jeg er syg, er jeg det som regel kun 1 x pr. år (7-9-13), bliver sikkert noget mere, nu hvor jeg skriver det 😉 Men er du een af dem, der konstant mangler mere energi og har kronisk forkølelse i kroppen fra oktober til april måned? Og presser du dig selv med masser af træning og travlhed, ja, så inviterer du nærmest div. sygdomme til at tage plads i din svækkede krop.

Heldigvis kan du selv gøre rigtig meget for at forebygge og/eller genopbygge dit immunforsvar. Dette gøres nemt ved at følge en fornuftig kostplan, et kosttilskud samt lidt blottet hud, når solen skinner.

For kostvejledning og forløb kan du læse mere her.

Symptomerne for mangel på D-vitamin er meget svage og kan i princippet også sagtens betyde noget andet. Træthed og altså så træt, at man nogle gange ikke kan komme op om morgen, smerter i lænden, slappe eller ømme muskler samt smerter i bryst- eller skinnebenet er blot nogle af tegnene. Den nedre grænse for anbefalet dagligt indtag er 5-10µg. Det kan dog være en god idé at tage op til 100µg pr. dag så kan du på den måde sørge for at holde dine depoter fyldte vinteren over. Ved sygdom kan kroppen sagtens tåle at tage helt op til 2500µg pr. dag i en kortere periode på 2-3 dage.

Da solen kun er så lidt fremme om vinteren, som den er her i Norden, så producerer vi selv kun ganske lidt eller slet intet. Det kan derfor være en god idé at sørge for at kosten indeholder lidt D-vitamin hver dag samtidig med at vi supplerer med et kosttilskud som enten et D-vitamin tilskud eller levertran (flydende eller tablet form).

Du får D-vitamin fra;

  • Kosttilskud 
  • Nogle få fødevarer
    • Sørg for at spise masser af fed fisk hver dag eller flere gange i løbet af ugen. Vælg derudover også gerne æg, ost og syrnede mælkeprodukter til andre af dine måltider. På den måde sikrer du dig selv at få godt med D-vitamin naturligt gennem kosten. Hvis du er i tvivl om du får nok gennem kosten, så suppler gerne med et kosttilskud
    • Torskelever, laks, ål, torskerogn samt sild indeholder mest D-vitamin. Dernæst kommer æg samt andre fisketyper. I nogle lande er man begyndt at berige fødevarer med D-vitamin. F.eks. tilsætter man D-vitamin til margarine, olie og mælk i Sverige.
  • Solens stråler
    • For at huden kan opfange og danne D-vitamin skal din hud være blottet og uden solcreme. Blot 10-15 min. er nok, hvorefter du så kan komme solcreme på. Derudover er der stor forskel på hvor meget D-vitamin vi hver især opfanger. Om sommeren er det selvfølgelig lettere end om vinteren. F.eks. får en muslim der er tildækket kun 1-2µg, en aktiv person der opholder sig ude får 150-200µg, og en person på badeferie får ca. 300-500µg D-vitamin dannet i huden pr. dag.

2 kommentarer

  • Jeg har altid haft det, som du beskriver, men jeg har dog aldrig tænkt, at det kunne være mangel på D-vitamin. Tror jeg vil slå et smut forbi doktoren, og høre om han kan se, om jeg mangler glædesvitaminet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Altid-Slank

      De fleste mangler D-vitaminer her henover vinteren. Så måske, det blot kan “fikses” med d-vitaminer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEL 2 - Er en kalorie virkelig bare en kalorie?