GIVEAWAY - Boost din fordøjelse på 21 dage

Kaffe og koffein

Kaffe kan nydes i mange sammenhænge i løbet af en dag, og mange af os kender til behovet eller lysten til en kop kaffe. Alligevel opfattes kaffe af mange, som værende noget man ikke skal drikke for meget af, at det ikke er godt for os. Samtidig hører man om at kaffe kan have gavnlige effekter, og at man roligt kan drikke det. Men hvordan er det nu lige?

Hvordan virker koffeinet?

Kaffe indeholder, som de fleste er klar over, en del koffein.  Det er blandt andet derfor at man kan have behovet for kaffe, da koffein er vanedannende. Adenosin er en naturlig forbindelse i kroppen der har indflydelse på vores cellers aktivitet, og når koffein kommer ind i kroppen, vil det virke dér hvor adenosin normalt virker. Koffeinet vil medføre at hjernecellerne forbliver aktive og at vi på den måde kan bevare vores energi. Men når virkningen i koffein aftager vil vores energiniveau falde og det kan resultere i behov for mere koffein. Kroppen vænner sig til at få koffein, og i værste tilfælde kan der opstå abstinenssymptomer som eksempelvis hovedpine.

Undersøgelser viser..

Indtag af kaffe eller koffein viser ifølge undersøgelser, at kunne have en positiv virkning, men at man skal være opmærksom på hvor grænsen går. De positive virkninger slutter ved mere end 350 mg. koffein hvilket svarer til 3-4 kopper kaffe, afhængig af type. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at koffein også findes i mange andre fødevarer som chokolade, the, cola, energidrikke og endda smertestillende tabletter. Man kan altså hurtigt nå op på grænsen, hvis ikke man er opmærksom på kilderne til koffein.

Kaffe indeholder nogle toksiske komponenter, det vil sige nogle giftstoffer som kroppen gerne vil skille sig af med, hvilket fødevarer med et højt indhold af antioxidanter kan hjælpe med. Antioxidanter formår altså at afgifte kroppen og rense ud – især bær, frugt og grønt har et højt indhold af af antioxidanter, men der skal et stort indtag til, for at bekæmpe de mange giftstoffer vi dagligt udsættes for. Giftstoffer findes nemlig ikke kun i kaffe, men også i pesticider, forurening fra luften, visse fedtsstoffer og selv i sukker. Derfor bør man være opmærksom på, at kaffe ikke går ind og skader mere end det ellers kan gavne. De gavnlige effekter i kaffe kan grundet bioaktive indholdsstoffer have en positiv effekt på livsstilssygdomme som eksempelvis type-2 diabetes og hjertekarsygdomme, samt have indflydelse på kræftfremkaldende stoffer, såfremt indtaget er i en begrænset mængde.

Hvad anbefaler jeg?

I en sund livsstil, skal der være plads til både at nyde en kop kaffe, et stykke chokolade eller noget helt tredje, så længe man er opmærksom på at give kroppen de næringsstoffer den har brug for, størstedelen af tiden. Når det kommer til mængdeangivelser i forhold til at drikke kaffe, anbefaler jeg at man holder sig til 1-2 kopper pr. dag. Der er som tidligere nævnt forskel på koffeinindholdet i henholdsvis filterkaffe, espresso og pulverkaffe. I iskaffe, cafe latte, cappuccino og lignende er der en del mælk og muligvis sukker eller sirup i, hvilket også er vigtigt at have for øje, hvis du ønsker at slanke dig. Sidst men ikke mindst, vil jeg anbefale at du er opmærksom på at drikke tilstrækkeligt med vand, og ikke erstatter dit vandindtag med kaffe eller andre koffeinholdige drikke. Når det så er sagt, kan du med god samvittighed nyde din kaffe, og eventuelt tage den ‘to go’ hvis vejret indbyder til det. Så får du samtidig lidt motion, D-vitamin fra solen og frisk luft 🙂

IMG_4100

1 kommentar

  • Henriette

    Dejligt indlæg! Min kæreste og jeg taler ofte om hvor forvirrede vi er i forhold til de forskellige synspunkter og anbefalinger omkring kaffe. Jeg drikker 1-2 kopper filterkaffe med en lille smule minimælk om dagen. Hvilken slags kaffe anbefaler du? Og hvilken slags indeholder mest koffein?
    Hilsen Henriette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GIVEAWAY - Boost din fordøjelse på 21 dage