Løb er skønt…

Løb er en af de motionsformer som kan gøres hvor som helst og når som helst. Tidligt om morgenen inden arbejde,  sent på aftenen når ungerne er lagt i seng eller når du er ude at rejse. Løbetræning er tit noget som er lettere at sætte sig for, da det egentligt blot kræver at du får løbeskoene snøret, og får sparket dig selv ud af døren.

Læs også tidligere indlæg om løb her.

Hvis du mangler motivation til at komme i gang med at løbetræne, skal du blot læse alle de sundhedsgavnlige gevinster du får ved bare at løbe 2-3 gange om ugen nedenfor.

– Løb er med til at øge din kondition og forbedre dit kredsløb.

– Moderat løbetræning sænker din risiko for b.la. diabetes, hjerte-kar-sygdomme, blodpropper og har en nedsænkende effekt på blodtrykket. Løb og anden motion mindsker risikoen for at udvikle kræft særligt i lever, mave, tyktarm og bugspytkirtel.

– Løb er også med til at sænke dit stress-niveau i kroppen da motion udskiller endorfiner som er et lykkehormon. Grundet lykkehormonet endorfiner, får vi mere energi og overskud efter vi har trænet.

– Løb styrker knoglerne, idet løb er vægtbærende træning, altså træning hvor du skal flytte din egen vægt.

– Løb forbrænder en masse kalorier og er med til at forme og slanke vores ben og balder, dette er oftest den største motivationsfaktor for os kvinder 😉

Et dansk forskningsprojekt har forsket i løb og hvilke sundhedsgavnlige effekter det har med sig at løbetræne. Forskningsprojektet har studeret over 20.000 københavneres sundhedstilstand og fulgt dem over en årrække på 35 år. Resultaterne viser at de københavnere som løb, havde en 44% mindre risiko for at dø af b.la. hjertesygdomme, samtidig viser undersøgelsen at mænd kan leve op til 6,2 år længere og kvinder 5,6 år længere hvis de løbetræner.

Som overstående viser, er der kun er en masse gode grunde til at starte med at løbetræne. Start stille og roligt ud hvis du ikke er vant til at løbetræne, det er alfa og omega at kroppen får lov til at restituere efter en løbetur, så man undgår skader. Få taget en løbetest og invester i nogle gode løbesko som passer til din løbestil, på den måde undgår du også skader som kan være relateret til dårlige løbesko.

En stor motivationsfaktor er at have et mål med sin løbetræning, om det er at kunne løbe 3 eller 5 km. i træk, eller om det er at kunne fuldføre et maraton. Det at have et mål i sig selv, er med til at holde motivationen og løbegejsten kørende, og samtidig sikre dig fremgang med din træning. Hvis du har fået blod på tanden til at komme i gang med at løbetræne, så kan du altid booke mig til et forløb eller blot én enkelt session, hvor vi terper teknik og andet relevant for dig :).

Læs evt. mere her.

Tips til en bedre løbetur

foto 1

Der er ingen tvivl om at jeg elsker at løbe. Og som gammel (IRGH…) atletik-udøver på 400 m.hæk kan jeg godt blive lidt nørdet med det her løb. Jeg får ofte spørgsmål under konsultationer eller ude omkring om der er nogle specifikke ting man kan blive opmærksom på. Med disse tips håber jeg på at kunne hjælpe dig med at holde motivationen kørende, samt få nogle gode løbeturer i fremtiden.

En af de største fejltagelser mange løbere begår, er at de løber den samme rute igen og igen. Dette kan resultere i at man mister motivationen til at løbe grundet kedsomhed. Det er vigtigt at variere ens løberuter, så man sørger for at prøve nye veje og nye terrænunderlag. Samtidig vil en ny løberute også give dig nye udsyn at distrahere dig med.

Spice dine løbeturer op med at løbe intervaller 1-2 gange om ugen. Dette vil give dig et afbræk fra dine almindelig løbeture. Intervaltræning vil være med til at gavne din kondition samt din fedtforbrænding.  Start simpelt ud med at varme op i 10 min. Herefter løber du så hurtigt du kan i 2 min. og går efterfølgende i 2 min. Dette repetere du i ca. 20 min. hvor du jogger af i 5 min. til slut.

foto 4

Varier dit løbeterræn ved at afveksle imellem asfalt, grus, sand og skovunderlag. Kroppen bliver belastet af at løbe på asfalt og beton selv med gode løbesko. Ved at løbe på blødere underlag skåner du kroppen for de belastende stød du får  ved at løbe på asfalt.

Find dig en løbemakker. Det er lettere at springe løbeturen over hvis du kun står til ansvar overfor dig selv. En løbemakker har også til nytte at presse dig under løbeturen, samtidig bliver turen sjovere når man har en at snakke med og en at dele fremskridt med.

The sound of music. Musik er altafgørende for min løbetur, uden musik vil jeg gå kold alt for hurtigt. Musik er med til at give dig et mentalt energiboost og gøre din løbetur lettere at komme igennem. Skift regelmæssig din playliste ud så du ikke løber til de samme sange om og om igen. Hvis du da ikke som jeg, godt kan lide de samme numre – lige pt. er det Madonna og hendes Sweet n Sticky tour musik, der motiverer mig 🙂

Tank depoterne op. Vil du løbe hurtigere eller længere, er det vigtigt at du fylder kroppen med det rette brændstof. Helt forenklet skal du have kulhydrat, protein og fedt, det vigtigste er hvor disse kilder kommer fra. Kulhydrater skal være de grove af slagsen som fx. rugbrød og grove grøntsager. Proteiner skal komme fra magre proteinkilder som kylling, mejeriprodukter, fisk, bønner og linser. Sunde fedtstofskilder som avocado, fisk, nødder og olier.
Det er individuelt hvor tæt på dit løb du kan spise. Ideelt set skal du spise 11/2-2 timer før du skal ud på en løbetur. Nogle løber på tom mave som det første om morgenen, dette kan fungere fint for nogle og andre har brug for lidt energi før, her er et stykke frugt ideelt.

Jeg tilbyder løbeforløb til enkelt personer eller til større grupper. Læs mere her.

MK Olie – Essentielt

MK Olie shot

MK Olie giver dig energi og balance og hjælper blandt andet med – sammen med træning og god kost – at komme af med de overflødige kilo.

Essentielle fedtsyrer hjælper dig mod et ønsket vægttab. Essentielle fedtsyrer øger energiproduktionen ved at hjælpe kroppen med at optage ilt, hvilket gør det lettere at tabe sig. Samtidigt øger de essentielle fedtsyrer også iltoptagelsen i kroppen og dermed også cellernes energiniveau og modstandskraft.

Når cellernes energiniveau øges, forbrænder vi flere kalorier. Fedtsyrerne fremskynder forbrændingen og energiforbruget i alle celler, hvilket betyder at vi får lettere ved at tabe os.

Essentielle fedtsyrer regnes derfor ikke som fedtkalorier, men som nogle, der er til at holde os slanke.

Essentielle fedtsyrer hjælper nyrerne med at blive af med overflødig væske som kan findes i vævene. Væsken udgør ofte en stor del af overvægtiges ekstra kilo. Essentielle fedtsyrer hjælper med at mindske lysten til søde sager som ofte opstår når vi ikke får de næringsstoffer til hjerne og krop som vi behøver for at kunne fungere optimalt. Ved en daglig indtagelse af essentielle fedstyrer tilfredsstilles behovet.

Køb MK Olie her 

MK Olie for kvinder

MK olier for kvinder er med sortkommenolie, hybenkerneolie, kæmpenatlysolie og hørfrøolie. Disse olier er til kvinder i alle aldre for en bedre balance, hvad enten det drejer sig om blodsukkerbalance eller hormonbalance.
MK Olien består af en blanding af koldpressede jomfruolier, som indeholder en optimal sammensætning af essentielle fedtsyrer i en unik og eksklusiv kvalitet som en del af en sund hverdagskost.
Alle olierne er økologiske og indeholder alle essentielle fedtsyrer 3-6 samt 7-9 og naturlige lignaner.

Anbefalet daglig dosering

Bland 2 spsk. MK olie med 2 spsk Aronia saft. Tag denne blanding 2 gange om dagen de første 14 dage. Herefter er det blot 1 shot pr. dag.
Olien og saften skal opbevares i køleskabet efter åbning.

MK oil W cutout HQ

Jeg tager selv i perioder 2 shot dagligt, hvis jeg f.eks. løber mere eller har en travl tid. Og hjemme hos os, tager vi alle den for hele familien. Denne olie indeholder ikke Egyptisk Sortkommen olie, men egenskaberne er den samme som hvis man vælger den for kvinden eller manden.
Af saft begyndte jeg med den med æble men skiftede hurtigt over til den neutrale. Egenskaberne er den samme. Men den med æble er lidt sødere end den neutrale. Og jeg er altså mest til lidt sure eller bitre sager, når det gælder sådan noget her 🙂

Hvis du ikke allerede har prøvet MK Olien eller er i gang med denne. Så kan jeg kun anbefale dig at komme i gang hurtigst muligt. Du bliver overrasket over at mærke effekten. Og ikke mindst effekten, når du pludselig ikke længere har den stående i dit køleskab :).

Vitamin Lir

Vitaviva produkter

Jeg har længe været på jagt efter en vitamin pille, der rent faktisk batter lidt og som dækker mit behov. Man kan diskutere behovet for ekstra vitaminer og mineraler, hvis man lever sundt og variere sine frugter og grøntsager. Ikke desto mindre oplever jeg at 8 ud af ca. 10 klienter har en krop der er i ubalance. Og med dette mener jeg, at de f.eks. døjer med oppustet mave, fordøjelsesproblemer, eksem, uren hud, slimhindeproblemer og meget mere. Hvis vi døjer med for mange ubalancer, så vil vores krop ikke optage alle næringsstofferne i vores mad, og så kan der være et øget behov for et kosttilskud.

Ved et kosttilskud skal det forstås sådan, at vi tager produktet i en periode, holder en pause. Og i den pause lægger mærke til hvordan vores krop har det. Er alt fint, så skal du ikke tage produktet igen, og du kan derfor holde en pause med kosttilskuddet. Men oplever du evt. en stressperiode, sygdomsperiode, kan du igen have behov for kosttilskuddet.

Den vitamin pille jeg har fundet frem til og prøvet af i en periode er den der hedder Vitamax fra VitaViva.

Vitamax

Vitamax har en super kombination af vitaminer, mineraler, urter, havplanter og grønt. Den indeholder alle de vitaminer og mineraler vi har behov for, samt naturlige antioxidanter, organiske mineraler, urter, bioflavonoider, aminosyrer og Q10. Som noget ekstra lir til dette produkt, er at det også indeholder ekstrakter fra broccoli, rødbede, ingefær, hvidløg, wheat grass, blomkål, hyben, bromelain, ginkgo biloba, artiskok, chlorella, spirulina, æble pectin m.m.

Guf siger jeg bare 🙂 Ikke desto mindre skal et kosttilskud ikke stå alene.

Juice Complex

De sidste par uger har jeg også afprøvet Juice Complex i mine juicer og smoothies om morgen. Det er et produkt, der kommer i kapsler (dette er jeg knap så vild med). Disse kapsler skiller jeg ad og kommer indholdet i min morgenmad. Dette produkt indeholder mange forskellige bræ som bl.a. acai, granatæble og gojibær. Og hvis der er noget disse bær er rige på så er det C-vitamin og E-vitamin samt calcium, magnesium og folinsyre. Derudover er bærrene kraftige antioxidanter. Og antioxidanter er bl.a. med til at beskytte huden og vores celler. Dette gøres (kort beskrevet) ved at at antioxidanterne begrænser de frie radikaler der konstant er i vores kroppe og celler.

Smoothie og juice complex

Forever Young

Dette produkt er ren leg og spas. Jeg er vild med at prøve nye tilskud af. Jeg er som sagt kritisk og vil kun anbefale produkter, jeg selv kan stå inde for. Ikke desto mindre er jeg i gang med dette produkt. Jeg er ikke færdig med at afprøve det, men indtil videre er jeg nysgerrig og vild med indholdsfortegnelsen.

Wrinkles Away indeholder en stærk kombination af urter, vitaminer og mineraler, bl.a. Vitamin A, C og E, resveratrol, kollagen, aloe vera gel, vindrue ekstrakt og grøn te ekstrakt. Alle sammen næringsstoffer, som er med til at bedrage til en sundere og yngre hud. Og eftersom jeg nærmer mig de 33 år, så er jeg faktisk ret så interesseret i at holde min hud fugtet, spændstig og ung.

Med alderen bliver vores hud (og hudlag) tyndere og mere svækket. Huden bliver ringere til at holde på fugtigheden og producere de nødvendige fedtstoffer. Hudens styrke og elasticitet mindskes med alderen og dette medfører ændringer i hudens overflade, og gør at huden begynder at fremvise tynde linier og rynker.

Et tilskud kan være med til at bremse og gøre denne udvikling langsommere. Og det undersøger jeg nærmere de næste mange uger 🙂

Indlægget er IKKE sponsoreret…

 

Æble mums…

Æblemos

Æble mums, mos, guf whatever… Jeg er vild med det, og spiser det gerne ofte, meget ofte. Og især når det er min R, som har lavet det.

Her er der brugt følgende;

  • mørkerøde æbler, som er så fine røde/lyserøde at det næsten smitter af på æblekødet. Plukket i kammeratens sommerhus.
  • rørsukker
  • stjerneanis
  • kardemomme kapsler
  • lidt vand

Æblerne er blevet skrællet og kogt sammen med ingredienserne. Forholdet kender jeg ikke, men det er bare med at smage sig frem. Inden æblerne moses, så tag stjerneanis og kardemomme kapslerne fra. Smag til og vurder om der skal mere af noget i.

Opbevares i tætlukket boks eller andet. Og nydes efter behov 😉

 

Æblemos2

På billedet har jeg lagt mosen sammen med æblekagerasp (shit altså, det er godt engang imellem) og øverst flødeskum.

Jeg tåler egentlig ikke flødeskum særlig godt, men lige her, skal der altså lidt til. Andre ville måske bruge skyr, creme fraiche eller andet i den stil. Og det er også helt fint. Jeg kan ikke tåle mejeriprodukter særlig godt og holder mig helt fra det til dagligt, men når der er æblemos, så er det flødeskum jeg altid vælger til.

Hvis jeg skal blive sådan helt ernæring/sundheds nørdet, så er denne kombination super. Og ville blive endnu bedre med hakkede mandler til (men det havde jeg ikke lige). Flødeskummet (fedtkilde) gør at blodsukkeret ikke raser derudaf efter indtag af æblemosen. Fedt, ik?

🙂