DEL 2 – Er en kalorie virkelig bare en kalorie?

Image-1

Vi bliver stadig og konstant bombarderet med slankekurer, som alle har én ting til fælles – De holder ikke på lang sigt. I dette blogindlæg vil jeg komme med 3 fokusområder, der er vigtige for et succesfuldt vægttab. Hvis du ikke har læst første del af dette blogindlæg, kan du læse det her.

 MK Olie shot

Myte: Du bliver fed af at spise fedt.

Hvis du holder dig til en fedtfattig kost, vil du heller ikke tage på. Lyder fornuftigt nok ikke? Denne overbevisning er noget vi har hørt i årtier, fedt gør os tykke samt det forkalker vores blodårer. Sandheden er at vi har brug for fedt for at vores kroppe kan fungere optimalt. Vores hjerne består af 60 % fedt og 25 % kolesterol. Vores celler består af en cellemembran som består af – Ja du gættede rigtigt – Fedt. Vores cellemembraner er hvor vores hormoner kommunikerer med hinanden. Hvis du lever for fedtfattigt, vil kroppen have tendens til at holde på fedtet, da den ikke får nok fedt igennem kosten, dette vil også gøre et vægttab problematisk. Sunde fedtkilder som nødder, avocado og kokos kan hjælpe et vægttab på vej.

Hvordan du får smidt de stædige kilo.

Hvis du er træt af at konstant gå på kur og ikke har succes med at tabe dig, så lad mig give dig 3 tip til at overkomme de stædige kilo med.

Søg råd hos en professionel:
For nogen som har svært ved at tabe sig eller samtidig lider af diverse sundhedslidelser, så kan det være en god ide at søge råd hos en professionel, som specialiserer sig i ernæring og sundhed. Det er nødvendigt at se på hvad der sker i kroppen indeni, før man kan se resultater udenpå. Ved mine konsultationer får mine klienter altid udleveret en sundhedsprofil, som giver mig et større indblik i diverse ubalancer der kan forekomme, som kan være med til at forhindre et vægttab.

Få styr på dine hormoner:
Rod i dine hormoner kan have en kæmpe stor effekt på et vægttab, samt din sundhed. Hormoner som kortisol, insulin og leptin kan spille en stor rolle i at forhindre et vægttab. Der er forskellige årsager til ubalancerede hormoner, og derfor er det individuelt hvordan man kan balancere dem igen.

Få styr på din fordøjelse:
Der er rigtig mange sammenhænge mellem din fordøjelse og din vægt. Det er vigtigt at vi har nok af de gode bakterier i vores tarme, for at vores kroppe kan få udbytte af de nærringsstoffer vi får igennem maden. Hvis vi har en ubalance i vores fordøjelsessystem, er det bedst at fokusere på, at få en sund fordøjelse, før at et vægttab kan have succes. Vores fordøjelse rummer 70 % af vores immunforsvar, så det er vigtigt at vores fordøjelse fungerer optimalt.

Formålet med dette indlæg er, at der findes mange skjulte årsager til hvorfor du ikke kan smide de stædige kilo. Typisk er det fordi at kroppen er i ubalance og derfor er det vigtigste udgangspunkt, at få en sund krop og få bugt med ubalancerne. Slankekurer og kalorie diæter vil på sigt være med til at lave rod med din forbrænding, samt gøre det sværere for dig at tabe dig.

Så fokuser i stedet på at fylde din krop med sunde og naturlige nærringsstoffer, som vil hjælpe din krop af med de overflødige kilo.

 

 

Er en kalorie virkelig bare en kalorie?

Jordbær kage

Vi bliver til daglig bombarderet med veje til vægttab med alt fra nye slankekurer, vægttabs-dvd’er, bøger, vægttabsurter og piller. Desværre bliver alle disse produkter markedsført på sådan en måde, at det er en form for ”mirakelkur” desværre findes der ikke en simpel pille som kan slanke dig. Det kræver hårdt arbejde, dedikation samt motivationen at ændre livsstil.

Vi har alle hørt det, og de fleste har prøvet det, nemlig ”Hvis du vil tabe dig, skal du indtage færre kalorie end du forbrænder”. Dette passer til en hvis længde, sandheden er at kroppen er så kompleks, at der er mange flere aspekter at se på end blot simpel kalorieberegning. Det er på tide at vi ser på hele vægttabsverdenen med andre øjne.

Lad os se på myterne omkring vægttab og se på de vedvarende metoder som faktisk hjælper.

Myte 1: Du skal indtage færre kalorie end du forbrænder for at tabe dig.
Et vægttab er et simpelt regnestykke ikke? Hvis bare du spiser mindre mad, tæller dine kalorier og forbrænder mere end du indtager, så er du sikret et vægttab. Lyder logisk nok, men dog ligger der mere bag. Hvis du sulter dig selv på en lav-kaloriediæt og bruger størstedelen af din tid i fitnesscenteret, vil du helt sikkert tabe dig i begyndelsen, men problemet er at du risikere at tage endnu mere på igen end før du begyndte.

I realiteten vil 500 kalorier broccoli og 500 kalorier chokoladekiks opføre sig forskelligt i din krop og sætte gang i forskellige processor, hvilket er mere kompleks end en simpel kalorieberegning. Chokoladekiksene vil b.la. øge dit blodsukker og dermed udskille ekstra insulin, som i længden vil være med til at øge din fedtlagring på kroppen, samtidig med at chokoladekiksene ingen nyttige nærringsstoffer indeholder. Kroppen ved derfor ikke hvad den skal bruge dem til andet end energi og fedtlagring.
Din vægt i dag, er et resultat af din hormonelle sundhed, samt din krops evne til at regulere dit stofskifte.

For de fleste mennesker, er overvægt et symptom og ikke årsagen til forskellige gener og ubalancer. Grundet det at kroppen oftest har været plaget i årevis på diverse slankekurer on and off kan gøre problemerne værre, da kroppen vil holde på fedtet af fysiologiske grunde. At have et CV fyldt med diverse slankekurer er en sikker måde at sikre sig et dårlige stofskifte og hermed forringe chancerne for et vægttab.

Image-1

Pointen er ,at du skal fokusere på at få en sund og balanceret krop, for at kunne tabe dig, og ikke tabe dig for at få en sund krop. Fokuser i stedet på hvad grunden bag vægttabsbesværet er.

Følg med på bloggen, hvor jeg de næste par uger vil tage fat i myte 2 samt komme nærmere ind på hvad du i stedet skal fokusere på for at få et succesfuldt vægttab.

 

 

Gode nødder…

mandler

Nødder er sprængfyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter, kostfibre, proteiner og er en sund fedtkilde. Nødder er et rigtig godt mellemmåltid og nemt at have med på farten. Grundet nødders sunde fedtindhold er de med til at opretholde et stabilt blodsukker, som giver øget tilfredshed og mæthed, og dette forhindre den uønsket sukkertrang.

Her er 3 slags nødder som er gode at spise..

Mandler

Nøddesorten med det laveste kalorietal og største næringsindhold. Mandler er fyldt med flavonoider, E-vitamin, magnesium, protein, fibre, enkeltumættede fedtsyrer, kalium, kalk, fosfor og jer. Mandler er videnskabeligt bevidst, med til at sænke det dårlige kolesterol i blodet, samt hjælper mandler også med til at komme mavefedtet til livs.

Valnødder

Valnødder indeholder store mængder af det livsvigtige omega-3-fedtsyrer, som vi skal have igennem vores kost. Omega-3-fedtsyrer er vigtig for at opretholde et sundt hjerte, kredsløb og immunforsvar. Valnødder indeholder også magnesium, fosfor og kobber. Valnødder er en god kilde til mineraler for vegetarer eller dem som ikke spiser fisk.

Cashewnødder

Cashewnødder fører på mineralindholdet af nødder. De er spækket med masser af zink (Zink-mangel kan b.la. føre til hårtab og uren hud) Magnesium, jern, mangan, K og B-vitaminer. Herunder er en opskrift på en cashewcreme, som kan bruges som oste-subsitut i varme retter, dip til grøntsagsstave eller som smørrepålæg.

Ingredienser til cashewcreme:

130 gram cashewnødder (lagt i blød i vand i minimum 1 time)
2  spsk citronsaft
1/2  tsk salt
1  tsk peber
60  ml vand

Si vandet fra cashewnødderne og skyl efter med rent vand. Tilsæt de øvrige ingredienser i en foodprocessor og blend til en cremet konsistens.

Sæt evt. på køl eller server med det samme sammen med dine grøntsagsstænger 🙂