Kostvejledning

FullSizeRender

Har du balance i din krop? Og hvad er balance i kroppen egentlig for en størrelse? Jeg selv og min studerende/praktikant er klar på at hjælpe dig til en vej med en sundere livsstil. Du kan have et fokus eller et mål om at du gerne vil du slanke dig, tage på, blive stærkere, føle dig godt tilpas din egen krop, blive en hurtigere løber, få mere energi i hverdagen, eller måske noget helt andet!

Når jeg kostvejleder er det ikke med fokus på kalorier eller forbud. Vi mennesker og vores kroppe er alt for forskellige til at leve efter en bestemt kur, et bestemt antal kalorier eller en standardiseret kostplan. Ligeledes afspejler vores hverdag og livsstil sig i måden vi ser ud på, og måden vi har det på. I perioder er vi stressede, mangler overskud, kæmper med følelser eller sygdom. I andre perioder er vi motiverede, glade og er opmærksomme på de signaler kroppen sender til én. Lige meget hvad er det utrolig vigtigt at forstå sin egen krop og at lære den at kende. Det gør det nemmere at håndtere de perioder hvor vi er ekstra udfordret. Sund kost spiller selvfølgelig en vigtig rolle i forhold til ens mål lige meget hvad målet er! Men afhængig af hvilke øjne, der ser, har sund kost mange definitioner. Netop derfor er det vigtigt, at man i sin kostomlægning har sig selv med. Det vil sige, at være realistisk omkring ens muligheder for at ændre på gamle vaner. Hvad er først og fremmest vigtigst at ændre? Hvor mange ændringer kan jeg klare på én gang? Hvad kan jeg undvære eller erstatte? Hvad kan jeg ikke leve uden? Små delmål, tålmodighed, tid og opbakning er vigtigt når ens livsstil skal ændres, og derfor tager min kostvejledning udgangspunkt i dig.

Når det kommer til selve kostdelen vejleder jeg ud fra simple principper. Først og fremmest er det principper, jeg ved, der virker, efter mange år med kostvejledning. For det andet skal det være let tilgængeligt og kunne passe ind i en hverdag, hvor der altid vil være en anledning der kræver at man tager et bevidst valg, eksempelvis også når man er på restaurant, er til fødselsdag, fejrer jul og så videre.

Får jeg så ikke en kostplan?

Svaret er både ja og nej. Det kommer an på dit behov. Nogle har brug for at leve efter principperne overordnet og bliver motiveret af at følge en plan der ikke ligger for fast. Andre har behov for at vi udarbejder en kostplan med eksempler på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Det vigtigste er, at du ikke føler at du mangler noget, men at du bliver klar over hvad der ikke er godt for dig og hvad der er rigtig godt for dig. Det kan betyde at man i en periode skal undlade visse fødevarer, hvis man eksempelvis døjer med fordøjelsesproblemer. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at justere på planen undervejs i kostvejledningsforløbet.

Nogle mennesker har brug for et forløb med mange opfølgninger undervejs, andre kan klare sig ved blot at blive hjulpet i gang. Ligeledes skal opfølgningerne for nogle ske jævnligt, mens der for andre kan gå flere uger – eller måneder i mellem opfølgningerne.

Har du brug for hjælp, støtte og inspiration til din livsstilsændring er du velkommen til at kontakte mig på gitte@gittehoej.dk. Du kan også læse mere om de forskellige kostvejledningsforløb her.

Nyt løbe- eller fitnesstøj?

Du får hele 25 % på alt løbetøj og fitnesstøj hos Sportmaster til og med søndag den 6. december! Ikke nok med det, gælder det også på varer der i forvejen er nedsat.

Selvom det er vinter og til tider meget koldt, findes der så meget lækkert træningstøj, man sagtens kan holde varmen i, under vintertræningen. For mig er nyt træningstøj altid med til at hive motivationen lidt op.. 😉

Hvis du er så heldig at have nok træningstøj, kan du jo i stedet få klaret julegaverne til gode priser og i god tid 🙂

Jeg har forelsket mig i et par Helly Hansen tights med uld, en kompressionstrøje fra 2XU og løbehandsker fra Nike. Se det fine udvalg på www.sportmaster.dk.

Træningstøj

Boost din fordøjelse – på 21 dage!

IMG_1071

I mange tilfælde skal der ikke meget til at få en velfungerende fordøjelse. For mange er det muligt bare på 21 dage, at komme i balance, ved at lave små ændringer ved ens kost.

Står du, eller en du kender, i en situation hvor fordøjelsen giver problemer, kan min bog “Boost din fordøjelse” højt sandsynligt rette op på dette. Den kan købes i min netshop her, og hvis du ønsker det, med en personlig hilsen 🙂

Bogen “Boost din fordøjelse” er en guide, der i løbet af 21 dage, vil medføre et forbedret fordøjelsessystem og i den forbindelse føre til øget velvære. Når først du har levet efter principperne og når du lærer din krop at kende, vil du selv blive i stand til, at fortsætte med at optimere kosten.

Den indeholder relevante informationer der er gode at vide i forhold til hvordan fordøjelsen fungerer og hvad der påvirker den. Desuden er der opskrifter til 21 dage, en liste over hvilke fødevarer der er særlig gavnlige og hvilke du bør undgå.

Fordøjelsens indflydelse på velvære

Fordøjelsen har rigtig stor indflydelse på ens velvære. Fungerer denne ikke, vil det højt sandsynligt medføre et ringe immunforsvar, manglende energi, hovedpine og mave-tarmproblemer. Fordøjelsessystemet er med til at beskytte os og sørge for, at vi kan optage næring fra den mad vi spiser. Det er derfor utrolig vigtigt at optimere sit fordøjelsessystem, også selvom man drømmer om at slanke sig, tage på, blive stærkere eller noget helt andet.

I stedet for at behandle sygdomme og symptomer uden at finde frem til selve problemet, kan man ved simple tiltag selv gøre noget for at få det bedre. At ændre sin livsstil, behøver ikke være svært eller at tage lang tid før forandringerne kan mærkes i kroppen.

Så hvad indeholder bogen helt præcist?

  • Relevant viden om fordøjelsessystemet herunder dens opbygning, dens funktion og hvordan den fungerer – skrevet simpelt så det er forståeligt for alle
  • Sikre veje/principper til en velfungerende fordøjelse
  • Faktorer der påvirker fordøjelsen og dermed energiniveau, vægttab, søvn mm.
  • Fødevares indflydelse på fordøjelsen, hvad skal man spise mere af og hvad skal man spise mindre af? Samt kombinationen af fødevarer
  • Informationer om kosttilskud – både om de få der kan være en fordel at tage, men også om hvorfor kosttilskud ikke er vejen frem til en sund krop
  • Indkøbsliste til de 21 dage – mange af varerne er basisvarer som forhandles i de fleste supermarkeder, mens få ting kan fås i større supermarkeder eller helsekostforretninger
  • Grundopskrifter, herunder opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider

Opskrift

Et eksempel på en opskrift fra bogen er kylling i karry!

  • 1 stykke kyllingebryst
  • 1 fed hvidløg
  • 1-2 håndfulde sukkerærter
  • 1/2 gul peberfrugt
  • 1/2 rød peberfrugt
  • 1/2 squash
  • 1/4 brocooli
  • 1 rødløg
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 tsk. karry
  • 1/2 tsk. paprika
  • kokosolie til ildfast fad
  • salt og peber

Forvarm ovnen til 180 grader. Drys kyllingebrystet med paprika og læg det i et smurt ildfast fad. Rens grøntsagerne, snit dem i grove stykker og læg dem omkring kyllingen. Krydr til sidst med salt og peber. Hæld vand i fadet, så det næsten dækker grøntsagerne. Steg kyllingebrystet og grøntsagerne i ovnen i cirka 30 min. Når der er 10 minutter tilbage af stegetiden, brænder du karryen af i olie på en pande og tilsætter kokosmælken. Tag kyllingen ud af ovnen og skær den for. Server kødet med grøntsagerne og karrysaucen. Top med friske krydderurter.

Velbekommen 🙂