Endnu en smagfuld genvej til de gode fedtsyrer!

Koldhævede grovboller

Boller

I går aftes valgte jeg at lave en stor portion bolledej klar til denne morgen, som bestod af en masse fibre og sunde fedtsyrer. Blandt andet hørfrø, som indeholder omega-3 fedtsyrer, som er et fedtstof, der øger iltoptagelsen i kroppen og dermed også cellernes energiniveau.

Ingrediensliste:

  • 10 gram gær
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 spsk. Honning
  • 5 dl. Vand
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 150 gram havregryn
  • 75 gram grahamsmel
  • 100 gram hørfrø
  • 300 gram hvedemel
  • 1 håndfuld sesamfrø

 

Rør gær sammen med salt, honning og vand. Tilsæt olie og resten af ingredienserne lidt af gangen. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Dejen skal klistre og røres godt igennem. Sæt dejen på køl til hævning i ca. 10 timer.

Tænd ovnen på 250 grader og form nu bollerne på en bageplade med to skeer, som dyppes i et vandglas, hver gang en ny bolle formes. På den måde undgås det, at dejen klistre fast og penslingen bliver ikke nødvendig. Bag dem i 10-12 minutter og så er der lækre hjemmebagte boller 🙂

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu en smagfuld genvej til de gode fedtsyrer!