Sommershopping

Tørret frugt

IMG_0859

Jeg kombinerer ofte nødder og tørret frugt når jeg spiser snacks. Så får jeg vitaminer, mineraler, fibre, proteiner og sunde fedtsyrer 🙂

Lige for tiden er der mange forskellige slags tørrede frugter at finde på supermarkedets hylder. Dadler, figner, abrikoser, rosiner, svesker, bananer og æbler for bare at nævne nogle.

De kan bruges i madlavningen, til bagværk, til desserter eller bare spises som de er. Men hvad er fordelen ved at bruge tørrede frugter? og hvad skal man være opmærksom på?

Først og fremmest er forskellen på frisk frugt og tørret frugt, at der i frisk frugt er en stor mængde væske, hvilket også gør, at det ikke kan holde sig i nær så lang tid som tørret frugt. I tørret frugt er væskeindholdet langt mindre, og derfor er indholdet af frugtsukker (fruktose) også langt mere koncentreret. Fruktose i tørret frugt er naturligt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle producenter tilsætter yderligere sukker!

Fordelen ved at stille den søde tand med tørret frugt fremfor slik eller andre søde sager er, at de bidrager med næring i form af vitaminer, mineraler og også kostfibre som er gode for fordøjelsen. Dog er energiindholdet ret højt og stammer fra kulhydrater. Det betyder at tørret frugt ikke bør erstatte det friske frugt, men hellere bør erstatte slik og kager – i en ‘alt med måde’ mængde 🙂

Hvilke tørrede frugter skal jeg vælge?

Hvis du gerne vil have dem der indeholder mindst energi er svesker, figner og abrikoser et godt valg, mens bananchips indeholder meget energi. Er du ude efter at søde din smoothie, erstatte almindeligt sukker i bagværk, give din salat et twist eller noget helt fjerde kan du roligt vælge dadler, tranebær, rosiner, mango, papaya mm.

Lav dit eget tørret frugt

Du kan prøve at lave dine egne æblechips, evt. med kanel i anledningen af at vi nærmer os julen 😉

  • Skyl et par æbler grundigt og tør dem af. Skær kernerne fra og skær dem så i tynde skiver
  • Fordel dem på en bageplade med bagepapir og drys evt. kanel på
  • Lad dem stå i ovnen i 2-3 timer på 100 grader, alt efter hvor sprøde du vil have dem

God fornøjelse 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommershopping